Når private label bliver en magtkamp
Mens supermarkederne tjener kassen på private labels, presses fødevareproducenterne i knæ og udkonkurrerer egne mærker.
Modelfoto/Colourbox
Private labels markedet har skudt hastigt frem og udgør i dag 30 pct. af hyldepladsen i landets supermarkeder. Og det skæpper godt i kassen - hos supermarkederne vel at mærke.
Højere indtjening hos supermarkederne
Michael Gerling, direktør i BVLH (de tyske supermarkeders brancheorganisation) fortæller FoodCulture, at supermarkederne tjener mellem 10-30 pct. mere, når de sælger private label-produkter fremfor fødevareproducenternes egne mærker.
Ifølge Klaus Grünert, professor og leder af Mapp Centret ved Aarhus Universitet, er hele private labels-bølgen med til at stille fødevareproducenterne dårligere, når der skal forhandles priser.
- Der er en ingen tvivl om, at supermarkederne står med langt bedre kort på hånden i dag, end de gjorde inden private label bølgen kom. De kan nemmere diktere den pris, de vil give producenten, og hvis producenten ikke kan matche udspillet, så kan de let finde en anden, siger han til FoodCulture.
I konkurrence med sig selv
Ifølge professoren er forbrugerne ligeglade med, hvem der producerer de billige basisvarer, hvilket giver en enorm magtfordel til supermarkederne. Det forholder sig dog anderledes med private labels af højere kvalitet, hvor der typisk er tale om et tæt samarbejde mellem producent og aftager, pointerer han.
Men det er vigtigt for fødevareproducenterne at have en holdning til, hvordan de tackler udviklingen. Hvis indholdet i private label-produkterne er identisk med producenternes egne varenærker, så er de med til at udkonkurrere sig selv, forklarer Klaus Grünert videre.
Det gælder altså om både at lave et prisbilligt match og et unikt produkt ved siden af, lyder hans opfordring til producenterne.
